I et rige af guder og gudinder, stiger Dido, den himmelske guddom af hengivenhed, ned til Jorden. Hun møder en dødelig, antænder en lidenskabelig kærlighedsaffære, der overskrider himlen, og skaber et evigt bånd af begær.
I himmelvæsenernes rige står Dido som en hengivenhedens gudinde, hendes tilstedeværelse et vidnesbyrd om kærlighedens kraft. Hendes skønhed er uden sidestykke, hendes lokkelse uimodståelig, og hendes berøring en guddommelig velsignelse. Hun er en engel, et væsen af lys og kærlighed, sendt ned fra himlen for at minde os om lidenskabens berusende kraft. Hendes krop er et tempel, et helligt rum, hvor kærlighed og liderlighed flettes sammen. Hendes kurver er bløde, hendes hud et lærred af begær, indbydende udforskning og tilbedelse. Hun bevæger sig med en æterisk nåde, hver eneste handling er en dans af forførelse. Hendes øjne, fyldt med en dybde af længsel, trækker dig ind, snerver dig i et spind af begær. Mens hun engagerer sig i handlinger af intim nydelse, ekko hendes støn gennem rummet, en ekstasesymfoni, der efterlader dig længsel efter mere. Hendes præstation er et vidnesbyrd om elskovens kraft, en fejring af de kødelige nydelser, som kun guderne selv kan give.